Gennem oplæsning lader vi os inspirere af forfatteren Iben Mondrup, der har levet adskillige år i Grønland og bruger både den rå grønlandske natur og vor tids komplekse race- og koloni temaer som bagtæppe for sine fortællinger.
Som del af workshoppen vil der i løbet af eftermiddagen være et guidet besøg i selve Knud Rasmussens Hus. Her er mere inspiration til de efterfølgende skitser. Denne lørdag står i det moderne Grønlands tegn, og der læses op fra forfatterens seneste roman, Tabita. Workshoppen ledes af Elsebeth Tank, som har udviklet metoden.
Arrangementet er for voksne deltagere over 15 år. Man kan vælge at deltage én gang eller alle tre gange til særpris. Inden workshoppen går i gang, er der mulighed for at besøge udstillingen i Fyrgården med akvareller af den svenske kunstner Lars Fredholm.
Dato: 26. september 2020 kl. 13.00-17.00
Pris: Kr. 125,00 incl. materialer og adgang til Knud Rasmussens Hus.
Max. 15 deltagere.
Tilmeld dig alle tre Tegn en bog arrangementer på en gang - så bliver prisen automatisk reduceret til 300 kr.
Mødested: Annekset v. Fyrgården, Fyrstien 1, 3390 Hundested